Mange bliver overraskede over, hvor mange ting de egentligt skal overveje, inden de får en hund -og hvis ikke du forbereder dig ordentligt og virkelig tænker beslutningen igennem, så kan det ende med, at du bliver nødt til at sende hunden videre til nogen, der har gjort deres research. Og det er hverken rart for dig eller din nye firbenede ven, der blot ønskede sig en familie, de kunne knytte sig til.

Derfor bør du grundigt overveje, om du er klar til en hund, inden du anskaffer dig en. Læs med her og bliv en smule klogere på, om du er klar.

Har du pengene til det?

Først og fremmest – og helt praktisk – så er det ikke gratis at have hund. Det er faktisk en relativt dyr ting at have i hjemmet, og derfor er det vigtigt at overveje, om du har penge nok. Du skal have råd til de faste udgifter til foder – hvilket hurtigt render op afhængig af størrelsen på din hund og hvor meget den skal have at spise – og du skal også have råd til regelmæssige dyrlæge besøg blandt andet til vaccination.

Derudover er der engangsindkøb i form af kurv, snor, vand- og madskåle og så videre, så du kan tilbyde din hund et godt hjem, når den kommer.

Og sidst skal du hele tiden sætte penge til side på en opsparing, så du er sikker på, at du har råd til de uundgåelige besøg hos Lindevang Dyreklinik. Din hund kommer formentligt til skade, oplever sygdom, skal have ordnet tænder og lignende på et eller andet tidspunkt i dens liv – og det er vigtigt, at du har råd til det, da du ellers ikke kan tage dig ordentligt af den.

Giv din hund den tid, som den fortjener

En anden ting som mange ikke overvejer, inden de får en hund, er, om de har tid nok. Der skal nemlig være tid til at gå ture, tid til at aktivere den og tid til at slappe af med den. Du skal have tid til at gå hjemme hos den en gang imellem og selvfølgelig til at opfylde dens basale behov.

Hvis ikke du har tiden, så er det bedre for hunden at acceptere dette og dermed ikke anskaffe dig en – uanset hvor hyggeligt det kunne være når du endelig er hjemme – da det ikke er et rart hundeliv at være alene hele tiden.

Leave a Reply

Your email address will not be published.